Webinar
Portfoliodidaktik i dansk
22.10.2025. 15:30 Europe/Copenhagen
Lær eleverne at blive skrivere
Webinaret er en introduktion til, hvordan man kan arbejde med en elektronisk portfolio i skriftlighedsundervisningen.
Der vil være en kort introduktion til portfoliodidaktikkens grundlæggende principper og til konkrete eksempler på skriveøvelser. Portfoliodidaktikken giver eleverne mulighed for at udvikle sig som skrivere generelt samtidig med, at de træner elementer, der peger frem mod eksamensgenrerne – og på en måde, der kan være med til at imødegå nogle af udfordringerne af skriftligheden, som fremkomsten af AI har forårsaget. I den elektroniske portfolio indgår elevernes skriveøvelser, arbejde med genskrivning ud fra feedback, refleksioner og færdige afleveringer.
Oplægsholder:
Katrine Haaning, Egaa Gymnasium, forfatter til bl.a. Portfoliodidaktik (under udgivelse)
Er du forhindret? Tilmeld dig gerne alligevel
Hvis du er interesseret, men forhindret i at deltage, opfordrer vi dig til at tilmelde dig webinaret alligevel, da vi efterfølgende sender optagelsen til dig.